Brugt er godt – at spare er endnu bedre!

Det er muligvis ikke en chokerende påstand, jeg kommer med her – muligvis den også er hørt (et utal) af gange før – men, det er dyrt at have børn! Nogen herhjemme, særligt min bedre halvdel, vil måske endda påstå, at jeg og mit altid tilstedeværende shoppegen gør det meget en anelse dyrere…. Den lader vi lige stå lidt!

Men altså, se nu bare på fænomenet børnetøj; det er jo eksempelvis latterligt dyrt! Jeg mener, har I set, hvor lidt stof, der er brugt til en trøje?! Eller et par bukser? Hvor lidt læder, der er brugt til skoene?! Vægter man prisen i forhold til pris på tøj til voksne, skal man ikke regne længe, før det går op for en, at prisen pr. metervare er i den højere ende hos de små. Og jeg synes, det er vildt. Og en smule overdrevet.

Og ja, sådan er mit standpunkt i store træk. For ja.. Når alt kommer til alt, ER jeg jo heller ikke bedre end, at jeg køber det. Børnetøjet altså. Der er jeg simpelthen skyldig – jeg kan ikke se mig fri for at være vild med den lidt ekstra (slidstærke og bløde) kvalitet, de ekstra fine farve(sammensætninger), det ekstra (tiltrækkende) design. Alt det der. Jeg kan bare godt li’ det. Den er virkelig ikke længere – ingen dybere mening. Og jeg tænker lidt, at det faktisk også er okay. Jeg går op i mit eget tøj. Det giver da faktisk ret god mening, at jeg også går op i min søns tøj?

Men, når man som nu, surfer rundt på diverse webshops og ser de fine forårs-/sommer-styles komme på tilbud 3-4 måneder efter, at de landede i butikken.. Så føler man sig lidt ærgerlig. Eller jeg gør i hvert fald. Især fordi mange webshops sætter varerne ned med op til 40 %. Vi er enige om, at det knap er halv pris, ikke? Så er det altså ganske ærgerligt at have givet fuld pris blot et par måneder inden. Sådan har jeg det i hvert fald.

Så herhjemme er det blevet sådan, at M er håbløst umoderne. Han er udelukket fra at være med i sæsonens trend. Jeg køber nemlig hans tøj på udsalg eller brugt. Altså, overvejende. Der er ikke nogen glorie at pudse her, for der er da ind imellem dyrt indkøbte stykker tøj i hans garderobe. Det vidner dette indlæg jo bl.a. om.

Overdrivelse fremmer forståelsen – eller gør ironi?! Under alle omstændigheder er der altså hos mig gået sport i at finde og købe noget til minimum halv pris – man er vel nordjyde! Jeg tager mig selv i at blive ganske stolt, når jeg triumferende kan oplyse min kæreste om de (alt for mange) billige køb, jeg har gjort (at mange lidt + lidt + lidt giver meget, taler vi ikke om)

Og når det kommer til at handle brugt, er app’en Reshopper jo geniaaaal! Det er jo ligesom Tinder, bare med legetøj, tøj og udstyr til børn! Og det er blevet en overspringshandling ligesom (og i stedet for) Facebook! Det, at man kan finde noget i nærheden er jo for det første så smart. Så slipper man for at finde noget godt, der er 440 km fra én selv. De færreste sælgere har lyst til at sende et stykke legetøj, de kun får 35 kr. for. Det er lettere lige at ‘svinge forbi om 5 min.’ og hente legetøjet. Og folk, der bruger app’en opfører sig ordentligt og har god handelsskik. Den første, der vil købe, får lov at købe – ikke noget med at forsøge at snyde (eller.. sikkert.. Jeg har måske bare været heldig so fare!). Det varmer et lille jura-hjerte.

Og nå ja, så kan man jo sælge sit eget. Når man ser på sine sager og tænker, at nu er der for meget. Og at noget af det, der ikke bruges længere, vist snart skal flytte videre. Så er det pludselig ikke helt så dyrt længere – når man kan sælge og få lidt tilbage på kontoen igen.

Og summa summarum er, at M har en hel del (næsten ubrugt – de små bruger jo ikke de mindste størrelser meget!) tøj købt til en fin (og lav) pris derfra. Og 81 % af hans legetøj er købt brugt på Reshopper (der er ikke det en god klud og lidt knofedt ikke kan klare!). Og jeg tænker, at det fortsætter sådan længe. I hvert fald en god rum tid endnu. Det er i hvert fald den eneste måde, jeg ser for en lykkelig forening af mit shoppegen og de dyrebørnesager.