Jeg overvejer ofte, hvor meget jeg skal dele her. Både med hensyn til billeder, personlig information og personlige oplevelser. For der skal være en grænse. Især når det også ofte vedrører andre personer end mig. Der skal også tages hensyn til dem. C derhjemme kan jeg jo klart nok let spørge – og han kan tilkendegive, hvad hans holdning er. Og så retter jeg mig naturligvis ind efter det. For selvom han støtter op om, at jeg skriver herinde, så er det ikke nødvendigvis det samme som, at han har lyst til at være en stor del af det. Hvilket jeg fint forstår. Han er i forvejen ikke typen, der deler meget på fx Facebook. Det har han ikke behov...

Det er ikke fordi, at det har skortet på små situationer eller hverdagsglimt, som jeg ville kategorisere som en af de selvforkælelser, jeg tidligere har nævnt her. Men det har til gengæld skortet gevaldigt på overskud, tid og energi, nu jeg er startet på arbejde. Og så må jeg ærligt indrømme, at jeg sammen med trætheden måske ikke har prioriteret så meget skriveri herinde. For jeg vil jo gerne gøre det ordentligt – og have tid til, at det, der skrives om, giver mening. Og, at man kan mærke mig, der sidder her bag ved skærmen og skriver. Men, i weekenden oplevede jeg noget, hvor bare tanken om det, kan give et lille smil på læben. Det var udsøgt, lækkert, smagsfyldt og en lille...

Puf. Så er der pludselig gået over en uge, siden jeg sidst fik skrevet. Jeg forstår simpelthen ikke, hvor tiden er blevet af. De sidste knap tre uger er fløjet af sted. Og pludselig er det blevet arbejdshverdag igen. Ligesom jeg husker det tilbage fra før min barsel. Dagene går og går, alt imens jeg arbejder, er sammen med M + C derhjemme og sover. Det er lidt pudseløjerligt egentlig. Det er ved at være tre uger siden, jeg havde sommerfugle i maven og glædede mig til at komme tilbage på mit arbejde. Og hvor den første uge var fyldt med nyhedsværdiens glæde over at se mine kollegaer og have arbejdsrelaterede opgaver igen. Og nu.. Nu føles det allerede som en hverdag igen. Altså,...

Okay okay okaaay. Nu gik der igen et par dage eller fem, hvor jeg ikke fik sat mig ved computeren. Eller det er faktisk løgn. Jeg sidder jo rent faktisk ved en computer dagligt – det er bare med et lidt andet formål. For – tadaaa – jeg er startet på job igen! Og det er faktisk også årsagen til, at jeg ikke har så meget overskud til (blandt andet) at skrive. Og årsagen til, at jeg har oplevet helt nye højder af kronisk træthed. Eller måske har jeg egentlig bare genfundet den træthed, jeg oplevede, da M blev født? For jeg har muligvis vænnet mig til både at sove om natten, nu M gør det (hurra!), og samtidig ikke have behov for at bruge...

Det, jeg skrev den anden dag, var slet ikke planlagt. Det var ikke årsagen til, jeg satte mig ned og skrev. Jeg havde taget et fint billede af M’s tøjophæng på hans værelse og ville dele det herinde med et bette skriv om hans tøj. Altså, at han havde tøj, jeg gerne vil have hængende fremme. Det var ment til at være et kort indlæg. Hvis man har set indlægget, ved man, at det bestemt ikke stemmer overens med det endelige resultat. Og det er sket ved en stor del af de indlæg, jeg har skrevet. At jeg har en tanke om noget bestemt og ender ud med noget helt andet. Jeg begynder at skrible, starter ud med en lille indledende sætning –...