Når januar rammer sammen med gråvejr (og sne!), så skal der ikke meget til, før man længes efter lidt forår. Selvom jeg er vild med de fleste årstider – hver især har de jo en charme (selv grå og kolde februar ja – den indeholder min fødselsdag, hurra!) med både efterårets flotte farver, vinterens hygge, forårets lyde og sommerens varme – så skal der ikke meget til,  før jeg mindes om alt det fine ved foråret. Der er altså bare noget særlig ved den årstid. Især når den følger efter grålige farver,  kulde og flere lag af tøj. Og i går skete det. Jeg blev mindet om foråret. Og det helt uden at være forberedt! Jeg var iført alt for...

Før jeg fødte, tænkte jeg ikke meget på mødregruppe, og om det var noget for mig. Jeg vidste selvfølgelig, at det var noget, jeg kunne vælge at være med i – men altså, det var noget, der hørte til på den anden side af graviditet og fødsel (og den dengang forestående fødsel optog temmelig meget af éns tankevirksomhed!) Nå, men altså, da min kære sundhedsplejerske kom på besøg hos os første gang efter fødslen, blev det der med mødregruppe jo akutelt. Min sundhedsplejerske nærmest konstaterede, at ‘være med i en mødregruppe, ville jeg jo selvfølgelig gerne’. Jojo. Det ville jeg da så, og straks blev det noteret. Og jeg havde egentlig ikke selv, der i mit ekstreme søvnunderskud og konstante...

Vi holdt barnedåb for M den fjerde søndag i advent. Vi holdt det ‘hjemme’ i nordjylland, tæt på familien, da både C og jeg har en ældre generation af familiemedlemmer, der aldrig ville kunne komme helt til Sjælland. Familie er ganske vigtig for os, især fordi ingen af os har en særlig stor en af slagsen – så der var ingen tvivl om at prioritere, at den pågældende generation selvfølgelig skulle have mulighed for at komme med. Det betød jo samtidig, at en del af vores venner fra det sjællandske skulle bevæge sig den lange vej til det nordjyske. En tur på fem timer – det er altså ikke noget, man bare liiige tager som søndagstur. Heldigvis er en (overraskende)...

Lige da lille M kom op til mig for første gang, var jeg solgt. Jeg er en af dem, der blev fuldstændig overrumplet af følelser og omsorg for det lille menneske, der med et blev en del af mit liv. Der gik ikke mange minutter, før jeg havde vurderet, at lille M var helt vidunderlig (meget objektivt vurderet, naturligvis), og jeg var så forelsket. Meget. Der gik heller ikke mange dage, førend jeg slet ikke kunne forestille mig at være uden ham. Men, det skal ikke være nogen hemmelighed, at der heller ikke gik længe, før det også føltes pisse hamrende hårdt at have titlen som mor. Lige fra vi blev sendt hjem fra hospitalet, var det hårdt. Vi var de obligatoriske...