
Nogen herhjemme har efterhånden fået sig et par bisser. Faktisk hele fire små af slagsen, der alle er fortænder. Og de er ganske effektive fra start, må mine så ofte udsatte fingre konstatere (er det mon nu, opdragelsen af at der ikke må bides i forældres fingre påbegyndes?!). Jeg kan ikke lade værre med at synes, at de er ret søde, de små hvide spidser. M’s smil er blevet så anderledes efter deres ankomst – han ligner mere og mere en ‘stor’ dreng. Og en gavtyv. Så det at nogen har fået tænder gør, at andres hjerte herhjemme smelter lettere And I’m sure he knows! Anywho, lige som man troede, at man havde fået en snert af idé om, hvordan aftenerne...