Jeg overvejer ofte, hvor meget jeg skal dele her. Både med hensyn til billeder, personlig information og personlige oplevelser. For der skal være en grænse. Især når det også ofte vedrører andre personer end mig. Der skal også tages hensyn til dem. C derhjemme kan jeg jo klart nok let spørge – og han kan tilkendegive, hvad hans holdning er. Og så retter jeg mig naturligvis ind efter det. For selvom han støtter op om, at jeg skriver herinde, så er det ikke nødvendigvis det samme som, at han har lyst til at være en stor del af det. Hvilket jeg fint forstår. Han er i forvejen ikke typen, der deler meget på fx Facebook. Det har han ikke behov...