Uudforsket grund

Selvom vores taglejlighed ikke er stor og kun er en treværelses, kan den i særlige situationer føles som et helt palæ. Faktisk dagligt. De situationer indebærer oftest udelukkende M. Efter han er begyndt at kravle rundt og udforske alle (fjerne) afkroge af lejligheden, føles den pludselig noget kun større. Især hvis der pludselig er stille! Så ryger tankerne fluks gennem hovedet (imens man ihærdigt forsøger at lokalisere barnet) – fik jeg afskærmet det rullende barbord? Er alle ledninger stadig fikseret? Har hunden efterladt hundefoder et sted på gulvet? Er der dørstoppere i alle rum?

Især sidstnævnte er yderst relevant. M synes at have besluttet, at legen “åbne og lukke hvad end, der åbne og lukkes kan” er verdens sjoveste. By fare. Og de der små fingre altså. De ville ikke have det godt mellem en dør og dens karm. Så vi er meget obs på, at M ikke kan lege med døre, skabe eller andet, uden at vi er ved ham. Eller vi forsøger.

Og det er jo virkelig hårdt arbejde at følge med sådan en lille 10 måneders tumling rundt i lejligheden. Alt imens man tror, at han leger fredfyldt på sit legetæppe (og man kan nå at drikke sin kaffe varm), ser man ham pludselig kæmpe sig ren military-style (det er sådan, vi bevæger os herhjemme) på udflugt rundt i resten af lejligheden. Og man ved aldrig helt, hvor destinationen er. Så man er på. Det ene øje skal altid være på M – også selvom man står med ryggen til.

Det betyder samtidig, at det jeg i øjeblikket oftest ser M sådan. Bagfra med ivrigt arbejdende babyfødder. Og billederne jeg få taget er ligedan. Der er jo bestemt ikke tid til at stille store smil op til sin mor, når der er uudforsket grund at besøge. Og uudforskede sager – sager, der hører under alle andre kategorier end “eget legetøj”. Det er tydeligvis en fest at være baby!