Nytårsaften for et år siden

I dag er det et år siden, jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Og jeg bliver helt nostalgisk af at tænke på det! Lige der, var den første ‘erkendelse’ af det, der knap 9 måneder senere gav mig den største gave – min lille M.

Jeg havde i et par dage følt, at noget var anderledes. Jeg kan stadig ikke helt sige hvad. Jeg havde sådan en spøjs fornemmelse i kroppen – og det var altså ikke ligefrem utænkeligt, at jeg kunne være gravid. Jeg kunne simpeltehn ikke kaste tanken fra mig. Hvad nu hvis.. Så, jeg besluttede mig for at tage en test. Just in case. Så kunne jeg i hvert fald drikke Gin & Lemon (jo, jeg kan bedst li’ det med lemon!) med god samvittighed om aftenen og skåle i laber champagne, når klokken slog 12, når testem nu viste negativ. For selvfølgelig ville den test da være negativ. Det havde alle de tidligere tests i månederne inden jo været – så jeg skulle bestemt ikke være den, der nåede at håbe forventningsfuldt for så at blive småskuffet. I hvert fald ikke lige nytårsaften.

(Og, her ved vi jo alle sammen meget vel, at jeg jo rent faktisk – selvfølgelig – gik og håbede på, at der nu endelig ville være ‘bonus’ på graviditetsfronten!)

Og så stod jeg der med en test i hånden. Hvor der pludselig var en svag ekstra streg. Ikke kun den evendelige kedelige ene streg, der viser en negativ test. Nej nej, vi taler her om den interessante streg – den man ikke helt tør stole på i starten. Den var svag, men jeg var ikke i tvivl om, at den var der. Jeg havde jo efterhånden testet i et par måneder og vendt og drejet testene for at se, om der nu egentligt ikke måske eventuelt muligvis kunne ske at være en antydning af en streg. Og aldrig tidligere havde der været så meget som et glimt af den berømte ekstra streg. Før nu.

Og jeg husker det tydeligt – jeg står i stuen i sommerhuset, kigger på min kæreste, der ligger i sofaen, og jeg sådan halvt paf, halvt chokeret mumler “Altså.. Der er en streg. To streger”. Min kæreste er tydeligvis ikke helt inde i ‘graviditetstest-verdenen’ (muligvis han heller ikke helt er klar over hvor mange tests, fælleskontoen egentlig har financieret, ehemmm), så han kigger op på mig, lidt uimponeret og spørger, hvor mange streger det da er meningen, der skal være.

Da det så ligesom lidt efter går op for ham, at to streger altså er ret godt. At man rent faktisk ikke kan få flere streger på en test – at der rent faktisk er jack-pot med to streger. SÅ…….. Kigger vi på hinanden i stilhed og aner faktisk overhovedet ikke, hvordan vi skal reagere.

For selvom det lige præcis er det, vi gerne vil og har håbet på i de sidste fem måneder, så er det altså alligevel ret surrealistisk. To streger (som jeg liiige får C til at dobbelttjekke. Jojo, den ekstra streg er der godt nok. Det er ikke bare en skygge), som betyder graviditet med en baby som resultat. Vi kigger på hinanden og smiler. Det er jo ret vildt egentligt. Og jeg mærker en lille glædesbobbel indeni. Det er lykkedes!

(oooog herefter skæver jeg til min dyrt indkøbte gin, der står klar på nytårsbordet – pokkers! Det bliver vist en noget anderledes nytårsaften end først forventet – jeg må nøjes med lemon uden følgeskab af gin’en)

Det er et år siden i dag. Og i år kan jeg på nytårsaften i stedet for en graviditetstest holde min lille M tæt og overdynge ham med masser af møs. Han har om noget ændret hele mig liv, lige fra den dag, jeg stod med den første positive test i hånden (den første ja – for jeg dobbelttjekkede jo lige. Flere gange. Både samme dag og de efterfølgende. Man må jo gerne lige være helt sikker!) Og M gør mig lykkelig – mere end jeg nogensinde havde kunne forestille mig for et år siden.