Små (selv)forkælelser #1

Hov – sidste dag i eget barselsland!

Det gik op fir mig i fredags, at det var min sidste dag i barselsland. Eller, jeg har naturligvis tre uger tilbage af min barsel, men.. Det var min sidste dag alene på barsel. C havde sidste dag på job samme dag, og fra i morgen, mandag, er vi sammen om det her barsel.

Det er vildt. I knap ti måneder har barsel været min hverdag. Det har været det, jeg er stået op til hver eneste dag. I ti måneder. Og hvor blev de måneder lige af?! Shit altså.. Tilbage i januar kan jeg huske, at jeg tænkte, at tiden da slet ikke gik stærkt. Der var god tid igen – ikke engang halvdelen af min barsel var dengang gået. Og puf. Så står jeg her med kun tre uger tilbage. Tiden gik tydeligvis stærkt alligevel.

Men ved I hvad? Jeg kan helt ærligt sige, at jeg har nydt det – eller, ‘udnyttet tiden’, om man vil. Selvfølgelig har det ikke været en lang dans på roser, slet ikke. Jeg har bestemt haft min portion af frustrationer, tårer, søvnløshed, udmattelse og rastløshed. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Og jeg har til tider følt, at det har været så ufatteligt hårdt at være på ‘job’ 24/7.

Men, det vigtigste – og det, som overskygger alt andet – er, at jeg faktisk bliver glad ved tanken om de sidste 10 måneder. Jeg bliver glad, fordi det mest af alt har været hyggeligt, sjovt, lærerigt, spændende og fyldt med lykke over M. Fordi jeg jo også i den periode har lært ham at kende og fået lov at være med som nærmeste deltager i de første 10 måneder af hans liv. Og der er jo sket så uendelig meget – fra det første smil til hans første møffende krybetur henover gulvet. Og alt det, vi har oplevet af babysalmesang, babyrytmik, kaffedates, hygge i parken, cafébesøg, barnevogns-trilleture, kaffedrikkeri, legestue og hjemmehygge. Jeg synes helt ærligt, at det har været præcis, som det skulle være. Jeg kunne ikke have ønsket mig en anden type barsel. At opleve så meget med M – og samtidig have så meget ‘os-tid’, alene, bare ham og jeg. Det har været godt!

Og, lige nu, i dag, glæder jeg mig faktisk til at komme på arbejde igen. Jeg glæder mig over, at de sidste 10 måneder overall har været gode – så jeg føler, at jeg ikke har ‘misset’ noget. Så jeg kan starte på arbejde, velvidende at barslen gjorde, hvad den skulle. Og jeg ved også, at barslen er ved at være udtømt – eller dens funktion er. Jeg kan mærke, at både M og jeg er klar til nye udfordringer, input og stimulans. Og det er ikke noget, vi kan give hinanden nok af herhjemme længere.

M har brug for at lege med andre børn og få nye oplevelser ude blandt andre i et andet miljø end stuen herhjemme. Ellers tror jeg faktisk, at han vil begynde at kede sig – fordi jeg ikke kan ‘følge med’ og give ham alle de udfordringer, hans udvikling kræver. I hvert fald ikke i døgndrift, som hidtil.

Og mig.. Jeg glæder mig til, at jeg skal bruge de små grå igen. Til at jeg også får udfordringer, der udvikler mig. For selvom jeg NYDER at være mor – at jeg elsker at være mor til M -, så er jeg også mere end det. Jeg er mere end klar til at få en hel anden form for hverdag, hvor jeg får en hel række forskellige input – både faglige og sociale. Hvor jeg kommer ud af min kære lille barselsbobbel og lukkes ud i samfundet igen. Jeg kan mærke, at jeg er rastløs for, at der skal ske noget mere og andet nu, end at jeg går rundt herhjemme, drikker kaffe og har hyggelige dates med søde veninder. For jo, det er enormt hyggeligt, ingen tvivl om det, og det har været et privilegium at have muligheden. Men altså.. Det er det helt rigtige tidspunkt for mig at slutte barslen; jeg skal jo helst ikke gå i stå på alle de dele af mig selv, der har været skubbet til side og ikke været ‘plejet’, siden jeg fik min mor-titel!

20160225_155126

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små (selv)forkælelser #1