Små (selv)forkælelser #1

Jeg tror bestemt ikke, jeg er den eneste, der synes så godt om “de små ting”, man kan krydre hverdagen med. De der små øjeblikke, hvor man lige ånder ud og nyder det hele lidt mere. Som typisk også opstår helt uplanlagt og spontant. Der hvor man får smilet frem på læberne over, at “det hele er sq da også ret dejligt”.

Og det kræver ikke altid det helt store. Det kræver nærmest kun, at man stopper op og gør noget godt for sig selv – at man beslutter, at NU er der plads til lidt mig-tid. Egotid. (Selv)forkælelsestid. Kært barn har mange (selvopfundne) navne!

Jeg nyder især de øjeblikke nu, efter at jeg er blevet mor. Måske nød jeg dem også sådan før, men der havde jeg mere tid til at sørge for mig selv. Så der var nok flere af dem dengang, og jeg tillagde dem måske derfor ikke helt så meget vægt. I ved, sådan var det bare – at der var plads til mange af de øjeblikke. Men nu, hvor der ikke er så meget rum til mine ‘behov’ – og al min energi og fokus er prioriteret over til M -, er det sjældent, at jeg har roen og tiden til at stoppe op og bare nyde.

Og før det kommer til at lyde som noget poppet, dyrt og meget fancy, må jeg hellere lige få uddybet, hvad jeg taler om. For det er noget så simpelt som at tage sig tid til et (langt) fodbad hjemme i sofaen, at lade en hårkur sidde tiden ud, at slænge sig foran en favoritserie på Netflix, at få ny neglelak på neglene, eller at nyde varm kaffe og en god chokolade, som jeg beskrev her.

Jeg er VIKRELIG (og ja, det er nødvendigt med store bogstaver!) begyndt at sætte pris på de små øjeblikke. Den der følelse af at have tid til at gøre noget godt for sig selv er jo ganske lækker. Og man bliver lidt glad af det. Eller meget. I hvert fald kan jeg tage mig selv i at smile lidt over det i situationen. Og jeg vil være bedre til det – være bedre til at håndplukke de små øjeblikke i dagligdagen, som krydrer det hele lidt. For jeg kan sq ret godt li’ de smil, de giver!

Så, derfor, kommer der da også her mit mig-tids øjeblik fra den anden dag. Hvor jeg blev fanget i regnen med M. Og regn er mildt sagt! Skyerne åbnede for alle sluser. Jeg blev i mit ikke særlige regntætte tøj temmelig gennemblødt, alt imens M lå tørt, varmt og godt i klapvognen og sov. Hvilket også betød, at jeg ikke kunne gå op i lejligheden, før han vågnede – og jeg ikke kunne jo ligesom ikke gå en tur udenfor af indlysende årsager. Så jeg var lidt træt af det hele, kold og små-opgivende (tenderende til lidt selvmedlidenhed, måske?) – lige der midt på gaden. Og, så kom jeg forbi den hyggeligste lille kaffebar. Hvor jeg kunne sidde i vinduet med en varm cappuccino, et lille stykke chokolade og få varmen igen, imens M sov ufortrødent videre udenfor. Under et regnslag, selvfølgelig. Jeg sad bare og kiggede ud på regnen, sænkede skuldrene og tog mig selv i at smile over den labre kaffe og mig selv placeret indenfor i tørvejr. Det var et godt øjeblik!