Det der med mødregrupper

Første forårs-shopperi

Når januar rammer sammen med gråvejr (og sne!), så skal der ikke meget til, før man længes efter lidt forår. Selvom jeg er vild med de fleste årstider – hver især har de jo en charme (selv grå og kolde februar ja – den indeholder min fødselsdag, hurra!) med både efterårets flotte farver, vinterens hygge, forårets lyde og sommerens varme – så skal der ikke meget til,  før jeg mindes om alt det fine ved foråret. Der er altså bare noget særlig ved den årstid. Især når den følger efter grålige farver,  kulde og flere lag af tøj.

Og i går skete det. Jeg blev mindet om foråret. Og det helt uden at være forberedt!

Jeg var iført alt for meget (vinter)tøj, en kløende hue, lidt for dyre luffer og en varm termokop. Jeg havde pakket lille M i barnevogn og taget ham og kæreste C med på en lørdags-trilletur i sneen. Mine vinterstøvler har jeg glemt hos forældrene i Jylland (flot!), og jeg haved der lidt for kolde sko på. Den slags som hverken dur til glatte fortove eller salt, der bestemt ikke vil skoenes læder det bedste. Så jeg følte mig ikke helt hjemme, der midt i sneen. Jeg ville helst, at C og jeg hurtigt fik overstået vores gøremål og istedet satte kurs mod brunch, varme og lidt for dyr kaffe.

Heldigvis var et af gøremålene et visit i en af mine favorit butikker i Valby, børnetøjsbutikken Anna Bandana. Den er lille, fin og har et godt udvalg. Og så er ejerne søde og imødekommende. Jeg kommer der muligvis lidt for ofte. Især hvis du spørger C. Og han ved ikke engang,  hvor ofte det er.

Anna Bandana har et godt udvalg af uldtøj, og lille M har det især godt i Johas uld/silke produkter. Så det var også målet med vores visit i går – en lækker body uden ærmer til at have på under hans almindelig tøj, så (krops)varmen kan sikres her i kulden.

Jeg lod C og M vente uden for butikken, lovede dem at skynde mig  (ha!) og gik ind i butikken. Jeg fandt hurtigt bodyen, fik luret udsalgskategorier, gennemgået nye varer og bevægede mig op for at betale. Og det var her, det skete. Jeg var helt uforberedt. På disken lå den nye fotårskollektion fra MarMar Copenhagen. Netop pakket ud af kasser og plastik. Der var ikke engang sat prismærker på endnu. Og tøjet var simpelthen smukt! Lyse og fine farve i et simpelt mønster. Jeg var (læs: er) solgt!

Lige der fik jeg et af de første små glimt af lunere vejr, færre lag af tøj og lysere dage. Det var så fint. Og jeg var naturligvis nødt til at gøre det – altså at købe mig lidt forår(sfarver) med hjem.

Så her er det – første forårstøj er landet i lille M’s garderobe  (hvilket han i øvrigt er bedøvende ligeglad med  uvidende om)

Smukke forårsfarver fra MarMar Copenhagen

Smukke forårsfarver fra MarMar Copenhagen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der med mødregrupper