Barnedåb

Vi holdt barnedåb for M den fjerde søndag i advent. Vi holdt det ‘hjemme’ i nordjylland, tæt på familien, da både C og jeg har en ældre generation af familiemedlemmer, der aldrig ville kunne komme helt til Sjælland. Familie er ganske vigtig for os, især fordi ingen af os har en særlig stor en af slagsen – så der var ingen tvivl om at prioritere, at den pågældende generation selvfølgelig skulle have mulighed for at komme med.

Det betød jo samtidig, at en del af vores venner fra det sjællandske skulle bevæge sig den lange vej til det nordjyske. En tur på fem timer – det er altså ikke noget, man bare liiige tager som søndagstur. Heldigvis er en (overraskende) stor del af vores vennekreds selv med aner fra det jyske muld (der er noget om snakken, når man påstår at en stor del af københavn er bosat af jyder!), så mange kunne kombinere barnedåbsdeltagelse med visit hos familier. Det er jo temmelig genialt. Og det var simpelthen så dejligt – og betød utrolig meget -, at der var så mange af vores venner, der tog turen helt til nordjylland. Jeg blev ærlig talt rørt over, hvor mange der gjorde det for os – og lille M. Det gjorde, at dagen blev helt uforgemmelig skøn!

Dåben foregik i samme kirke, hvor både C og jeg blev døbt for.. Alt for mange år siden! Ikke at nogen af os husker noget som helst derfra, men alligevel er tanken egentlig ret fin – at M også døbes samme sted. Kirkedelen gik fint – M sov fra det hele på sin onkels arm, ikke engang delen med vandpjaskeri kunne ødelægge hans søvn -, men jeg havde muligvis glemt, hvor lang en gudstjeneste kan være. Især når man hele tiden skæver til sin lille 3,5 måneder gammel baby og ber en stille bøn (høhø) for, at han ikke pludselig vågner og sætter i et skrig, der med garanti kunne have overdøvet både præst, kirkegængere og orgel på en gang. I swear it – han har lungekapacitet som ingen anden!

Efter kirken fik vi ‘late brunch’, som det så fornemt blev kaldt, på en hyggelig restaurant lige ved skov og vand. Hvis ikke det havde været så pokkers dårligt og kedeligt gråt vejr, havdet det været ganske så idyllisk! Maden derude var fremragende (omend jeg havde for travlt til at nå andet end en enkelt lille tallerken), stemningen og snakken blandt gæster var god (omend jeg ikke nåede at tale sønderligt meget med nogen) og M havde vist selv en fest (omend jeg ikke så ham særlig meget i løbet af dagen – han charmede sig rundt fra arm til arm). Jeg husker ikke meget af, hvad jeg egentlig lavede de 5 timer, det varede på restauranten – men jeg kan konstatere, at man som vært ikke når en brøkdel af, hvad man har planlagt. Det med at sætte sig ved hver enkelt bord og få talt med alle 55 gæster.. No go. Der bliver hevet i én, så snart man sætter sig!

Men det var en fantastisk dejlig dag! Det var det virkelig. Jeg sidder og smiler blot ved tanken om den! M’s første fest var bestemt en succes – tjek! (og jeg sov 12 timer i streg den efterfølgende nat af ren udmattelse – søde C tog nattetjansen, det var uvurderligt)

Og M havde været så fin til sin dåb.. Selvom tøjet ikke var helt så lige til! – Vi havde engang en dåbskjole i min famlie. Det vidner dåbsbilleder af min lillebror og jeg om. Men hvor, hvornår og hvorfor den er gået til – eller er opholdt med at eksistere i opbevaringen hjemme hos mine forældre, vides ikke. Hos C har der eftersigende aldrig eksisteret en dåbskjole. Så what to do – vi måtte tænke i lidt alternativt dåbstøj. Så M endte i fine selebukser, små (nuttede) sko, skjorte og en hæklet butterfly (som min kære veninde hæklede på en aften – sejt). Jeg var så forelsket i min lille mand i sit dåbstøj!